Lever du I et sundt forhold?
Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Lever du I et sundt forhold? Af Nina Bentzen Som terapeut har jeg ofte set, hvordan vores tidlige oplevelser og relationer kan forme vores valg af partnere og relationer som voksne. Mange af os er drevet af en længsel efter at reparere gamle sår og skabe en mere tryg situation og tilknytning. Dette kan føre til, at vi vælger partnere, som vi håber, vil ændre sig og blive den person, vi har brug for, at de skal være. Denne længsel efter forløsning og efter endelig at få det, vi engang ikke fik som børn, kan være en stærk drivkraft i vores partnervalg. Desværre kan det betyde, at vi ukritisk indleder usunde relationer, da vi genkender dynamikker fra vores opvækst. Herunder ser du eksempler på, hvordan usunde relationer kan manifestere sig på forskellige måder og påvirke de involverede parters mentale og følelsesmæssige velvære. Kontrollerende Relationer En partner, der konstant overvåger og kontrollerer den andens aktiviteter, venner, og endda tanker. Dette kan inkludere at tjekke telefoner, e-mails, og sociale medier uden tilladelse. fx: En person, der insisterer på at vide, hvor deres partner er på alle tidspunkter og bliver vred eller jaloux, hvis de ikke får øjeblikkelige svar. Medafhængige Relationer En relation, hvor den ene partner er overdrevent afhængig af den anden for følelsesmæssig støtte og validering, ofte på bekostning af deres egen selvstændighed og velvære. fx: En person, der føler, at de ikke kan træffe nogen beslutninger uden deres partners godkendelse og konstant søger deres bekræftelse. Narcissistiske Relationer En relation, hvor den ene partner har en overdreven følelse af egen betydning og mangler empati for den anden. De kan udnytte deres partner for egen fordel og ignorere deres behov og følelser. fx: En person, der konstant taler om sig selv og sine præstationer, mens de nedgør eller ignorerer deres partners følelser og behov. Manipulerende Relationer En relation, hvor den ene partner bruger manipulationsteknikker som skyldfølelse, trusler, eller følelsesmæssig afpresning for at få deres vilje. fx: En person, der truer med at forlade deres partner eller skade sig selv, hvis de ikke får, hvad de vil have. Emotionelt Ustabile Relationer En relation præget af hyppige og intense konflikter, hvor den ene eller begge partnere har svært ved at regulere deres følelser og ofte reagerer med vrede eller desperation. fx: En person, der skifter mellem at være ekstremt kærlig og ekstremt vred, hvilket skaber en uforudsigelig og ustabil atmosfære. Isolerende Relationer En relation, hvor den ene partner forsøger at isolere den anden fra venner, familie, og andre støttesystemer for at øge deres kontrol. fx: En person, der konstant kritiserer deres partners venner og familie og forsøger at forhindre dem i at have kontakt med dem. Når man beskæftiger sig med usunde relationer, så involverer det ofte forskellige former for vold. Nedenfor kan du se forskellige eksempler på vold i parforholdet Forskellige former for vold i parforhold Fysisk Vold – fx Slag, spark, skub eller anden fysisk skade. Trusler om fysisk vold er også inkluderet. Psykisk Vold – fx Konstant kritik, ydmygelse, manipulation, og trusler. Gaslighting, hvor din partner får dig til at tvivle på din egen virkelighed, er en form for psykisk vold. Digital Vold – fx Overvågning af dine online aktiviteter, hacking af dine konti, eller chikane gennem sociale medier og beskeder. Seksuel Vold og Voldtægt – fx Tvang til seksuelle handlinger uden samtykke, seksuel ydmygelse, eller voldtægt. Stalking – fx Vedvarende og uønsket opmærksomhed, som at følge efter dig, sende uønskede beskeder, eller dukke op uanmeldt på din arbejdsplads eller hjem. Materiel Vold – fx Ødelæggelse af dine ejendele, som at smadre din telefon, rive dit tøj i stykker, eller ødelægge møbler. Økonomisk Vold – fx Kontrol over dine penge, forhindre dig i at arbejde, eller tage lån i dit navn uden din tilladelse. Hvordan kan jeg mærke, om jeg er i et usundt forhold? At identificere tegnene på en usund relation kan være afgørende for at beskytte ens mentale og følelsesmæssige velvære. Her er nogle almindelige tegn på, at man befinder sig i en usund relation: Kontrol og Manipulation – Din partner forsøger at kontrollere dine handlinger, beslutninger og sociale interaktioner fx insisterer vedkommende på at vide, hvor du er hele tiden, og hvem du er sammen med. Isolation – Din partner forsøger at isolere dig fra venner, familie og kolleger fx kritiserer personen dine venner og familie og opfordrer dig til at tilbringe al din tid med dem. Konstant Kritik og Nedgørelse – Din partner kritiserer dig konstant og får dig til at føle dig værdiløs eller utilstrækkelig fx de gør nar af dine præstationer eller udseende og får dig til at tvivle på dig selv. Manglende Respekt for Grænser – Din partner respekterer ikke dine personlige grænser og presser dig til at gøre ting, du ikke er komfortabel med, fx ignorerer vedkommende dine ønsker og behov og insisterer på deres egen måde. Følelsesmæssig Ustabilitet – Din partner har hyppige og uforudsigelige humørsvingninger, som skaber en ustabil og stressende atmosfære fx de kan være kærlige og omsorgsfulde det ene øjeblik og vrede og fjendtlige det næste. Skyldfølelse og Skam – Din partner får dig til at føle skyld eller skam for deres egne handlinger eller problemer fx beskylder personen dig for deres dårlige humør eller fejl og får dig til at føle, at det er din skyld. Trusler og Intimidation – Din partner bruger trusler eller intimidering for at få deres vilje, Fx truer vedkommende med utroskab, at forlade dig, skade sig selv eller dig, hvis du ikke gør, som de siger. Gaslighting – Din partner får dig til at tvivle på din egen virkelighedsopfattelse ved at benægte hændelser eller fordreje
Angst
Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Har jeg angst? Af Nina Bentzen Hvad er angst? At være utryg og urolig af og til er en naturlig del af at være menneske, men når uroen og ængstelsen tager over, fylder vores hverdag eller gør os handlingslammede i (objektivt set) ufarlige situationer, så er der tale om angst. Angst er en følelse, som mange af os kender alt for godt. Uanset om du er barn, teenager eller voksen, kan angst føles overvældende og skræmmende. Jeg vil her dykke ned i, hvad angst er, hvorfor den opstår, og hvordan vi bedst kan håndtere den i hverdagen. Angst kan vise sig på mange måder, både fysisk og psykisk. Nogle af de mest almindelige symptomer inkluderer hjertebanken, sveden, rysten, svimmelhed, åndenød og en følelse af uro eller panik. Måske kan de redskaber, og den indsigt, du får i denne blog, hjælpe dig med at finde ro og styrke i din hverdag. Husk, du er ikke alene – hver 3. oplever angst i løbet af deres liv. Og angst er den hyppigst forekomne psykiske lidelse i befolkningen. Angst kan opstå af mange forskellige årsager, og det er ofte en kombination af genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer: Genetik: Medfødt biologisk sårbarhed eller en historik med angstlidelser i familien kan øge risikoen for at udvikle angst. Traumatiske oplevelser: Tab af en nærtstående, misbrug eller alvorlige ulykker, kan udløse angst. Miljømæssige faktorer: Stressende livsbegivenheder som skilsmisse, arbejdsløshed eller økonomiske problemer kan også bidrage til udviklingen af angst. Hjernens kemi: Ubalancer i hjernens kemiske stoffer, fx serotonin og adrenalin, kan spille en rolle i udviklingen af angst. Hvordan føles og opleves angst? Angst kan føles meget forskelligt fra person til person, men nogle almindelige symptomer kan inkludere: Fysiske symptomer: Hjertebanken, trykken for brystet, åndenød, svimmelhed, sveden, og en følelse af varme eller kulde. Psykiske symptomer: Konstant bekymring, nervøsitet, anspændthed, og katastrofetanker om, at noget dårligt vil ske, overdrevet ønske om kontrol (OCD) Adfærdsmæssige symptomer: Undgåelse af situationer, der kan udløse angst, og en konstant følelse af at være på vagt. Hvad sker der i hjernen ved angst? Angst er et resultat af, at vores ældste del af hjernen, kendt som reptilhjernen, tror, at vi er i livsfare. Denne del af hjernen inkluderer strukturer som amygdala, der spiller en central rolle i vores frygt- og stressreaktioner. Når du oplever et angstanfald er det en aktiveret amygdala. Den fungerer som en “alarmklokke” og sender signaler til resten af hjernen og kroppen om, at der er fare på færde. Amygdala reagerer på trusler, både reelle og imaginære. Selvom der ikke altid er en konkret fare, kan amygdala stadig udløse en intens angstreaktion. Når amygdala aktiveres, sender den signaler til andre dele af hjernen og kroppen om at forberede sig på kamp eller flugt. Det sker ved, at amygdala sender besked til en anden del af hjernen som hedder ‘hypothalamus’, som frigiver adrenalin. Adrenalinen bliver derefter sendt ud i vores blod, og påvirker vores autonome nervesystem. Dette system styrer ufrivillige kropsfunktioner som hjertefrekvens og vejrtrækning. Det autonome nervesystem inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi oplever, at vi er i fare, og gør os klar til kamp eller flugt. Omvendt er det parasympatiske nervesystem aktivt, når vi føler os sikre og afslappede. Når vores sympatiske nervesystem bliver aktiveret, sætter det gang i en masse processer i vores krop, med formålet at gøre os klar til at bruge en masse kræfter på enten at flygte eller kæmpe. Det er derfor, at vi får fysiske symptomer på angst fx hjertebanken. Ved at lære lidt om, hvad der sker i hjernen, når vi oplever angst, kan vi bedre forstå, hvorfor vi føler og reagerer, som vi gør, og hvordan vi kan arbejde med disse reaktioner for at reducere angst. Angst er altså en overaktiv amygdala, og man kan inddele aktiviteten i amygdala fx med disse farver/faser (kilde: Anette Prehn ”Hjernesmart”) Gul: En vis uro, følelsesmæssig sårbarhed, let til tårer, føle os lidt i følelsesmæssig ubalance, lidt irritable eller lidt kede af det. Rød: Kan gå meget i baglås, begynde at råbe højt, mærke panikken brede sig. Sort: Nedsmeltning – oplevelse af fuld panik indeni. De forskellige typer af angst Angst er en naturlig reaktion på stress og kan være en hjælp i mange situationer. Men når angsten bliver overvældende og hæmmende, kan det udvikle sig til en angstlidelse. Her er en oversigt over de mest almindelige typer af angst: Generaliseret Angst Generaliseret angst er karakteriseret ved en vedvarende og overdreven bekymring over mange forskellige ting. Personer med denne type angst føler sig ofte konstant anspændte og bekymrede, hvilket kan påvirke deres daglige liv og velvære. Panikangst Panikangst indebærer pludselige og intense anfald af frygt og ubehag, ofte uden nogen åbenlys årsag. Disse anfald kan være meget skræmmende og kan føre til fysiske symptomer som hjertebanken, sved og svimmelhed. Et anfald af panikangst er ofte kortvarigt, men fordi det føles så voldsomt, kan frygten for, at det sker igen give angst – angst for angsten. Fobier En fobi er en intens frygt for en specifik ting eller situation, som normalt ikke udgør en reel fare fx araknofobi (frygt for edderkopper) og klaustrofobi (frygt for lukkede rum). Fobier kan begrænse en persons livskvalitet, hvis de undgår visse situationer eller steder. Social Angst Social angst, også kendt som socialfobi, er en intens frygt for sociale situationer, hvor man kan blive bedømt eller kritiseret af andre. Dette kan føre til undgåelse af sociale sammenkomster og kan påvirke ens evne til at fungere i dagligdagen. Posttraumatisk Stress (PTSD) PTSD kan
Ensomhed
Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Ensom? Af Nina Bentzen Ensomhed er en kompleks og subjektiv oplevelse af isolation, tomhed eller adskillelse og det kan medføre negative følelser, som tristhed, angst, skam eller vrede. Ensomhed kan overordnet set opstå, når der er uoverensstemmelse mellem de sociale relationer en person har, og de relationer vedkommende ønsker sig eller har brug for. Grundfølelser, der aktiveres ved ensomhed: Tristhed: Følelsen af tab eller mangel på forbindelse kan føre til en dyb følelse af tristhed. Angst: Ensomhed kan udløse angst, især hvis personen føler sig usikker på, hvordan de skal skabe eller opretholde relationer. Skam: Nogle mennesker føler skam over deres ensomhed, hvilket kan forværre følelsen af isolation. Vrede: Der kan også opstå vrede, enten rettet mod sig selv eller andre, fordi den omsorg, støtte og kontakt der tilbydes kan opfattes som mangelfuld. Ensomhed kan påvirke både ens mentale og fysiske sundhed negativt, og det er vigtigt at finde måder at håndtere og reducere denne følelse på. Hvornår opstår ensomhed? Ensomhed kan ramme os alle på forskellige tidspunkter i livet, og kortvarig ensomhed er ganske ufarlig samt en naturlig del af at være menneske. Ensomhed opleves forskelligt fra person til person og kan opstå som respons på følgende: Relationelle traumer, fx hvis man mister nære relationer eller oplever udstødelse af betydningsfulde fællesskaber fx familien. Overgange i livet, fx skilsmisse, opsigelse fra job, flytning, børn flytter hjemmefra, tab af ægtefælle At leve i et dysfunktionelt forhold Ringe sociale færdigheder og lavt selvværd, fx at have svært ved at regulere sig selv eller at udtrykke sine følelser At man har svært ved at sætte grænser, fx siger ja til at hjælpe/deltage i aktiviteter, man egentlig ikke ønsker Mentale sundhedsudfordringer, fx angst, stress, depression Præstationspres, fx studerende, der trækker sig fra fællesskaber Fakta om ensomhed? Forskning viser, at langvarig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for vores helbred. En undersøgelse fra Syddansk Universitet har vist, at ensomhed og social isolation er forbundet med en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Ensomhed kan også påvirke vores mentale sundhed negativt, hvilket øger risikoen for depression og angst. En anden vigtig pointe fra forskningen er, at ensomhed ikke nødvendigvis handler om at være alene, men om følelsen af at mangle meningsfulde sociale relationer. Dette understreger vigtigheden af at arbejde med de underliggende følelsesmæssige og psykologiske faktorer, der bidrager til ensomhed. 19 % af unge 16-24-årige føler sig alvorligt ensomme – andelen er størst hos unge kvinder, hvor det er knap hver 4. unge kvinde, der føler sig svært ensom. 470.000 danskere i alderen 16 år og opefter oplever alvorlig ensomhed – det svarer til ca. 9,6 % af befolkningen Kortvarig ensomhed er helt normalt og ufarligt Langvarig ensomhed bevirker en stresstilstand i kroppen, som påvirker både fysisk sundhed og trivsel. Unge, der føler sig svært ensomme over længere tid, har bl.a. forhøjet risiko for depression, forhøjet blodtryk og søvnforstyrrelser Ensomhed er en følelse og afhænger af den enkeltes sociale behov – det handler mere om kvaliteten af ens relationer end om antallet Personer, der føler sig svært ensomme, lever i gennemsnit seks måneder kortere end personer, der ikke oplever svær ensomhed (Kilde: Ensomhed i Danmark, Lasgaard et. al., DEFACTUM, 2020, Danskernes Sundhed 2023, Den Nationale Sundhedsprofil, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2024) At være alene vs. at føle sig ensom At være alene og at føle sig ensom er to forskellige oplevelser. At være alene kan være en positiv og selvvalgt tilstand, hvor man nyder sit eget selskab og bruger tiden på selvrefleksion, hobbyer eller afslapning. Ensomhed derimod er en negativ oplevelse af isolation og mangel på meningsfulde relationer. For at arbejde med og ændre oplevelsen af at føle sig ensom, kan man: Selvrefleksion: Brug tid på at forstå dine følelser. Hvornår føler du dig ensom, og hvornår nyder du at være alene? Hvad udløser disse følelser? Opbyg meningsfulde relationer: Arbejd på at opbygge dybere forbindelser med mennesker omkring dig. Dette kan være gennem fælles interesser, frivilligt arbejde eller deltagelse i sociale aktiviteter. Vær tålmodig og selektiv: Det tager tid at opbygge nærende og sunde relationer og dem, du har bør plejes. Ikke alle relationer er støttende og gode, hav fokus på dine inderste værdier, behov og ønsker og plej de relationer, der er i overensstemmelse med det, og som giver dig glæde. Sæt grænser: Lær at sige nej til sociale forpligtelser, der ikke giver dig glæde, og fokuser på de relationer, der virkelig betyder noget for dig. Vær okay med at vælge mennesker, der ikke gør dig godt, fra. Egenomsorg: Brug tid på aktiviteter, der giver dig glæde og ro. Dette kan hjælpe med at reducere følelsen af ensomhed og øge din tilfredshed med at være alene. Sørg for at prioritere din fysiske og mentale sundhed ved at dyrke motion, spise sundt og tag dig tid til selvomsorg. Prøv noget nyt: Gå på opdagelse nye steder, opsøg lokale arrangementer og begivenheder. Måske åbner det for nye oplevelser og møder. Søg professionel hjælp: Hvis følelsen af ensomhed bliver overvældende, kan det være nyttigt at tale med en terapeut, der kan hjælpe dig med at udforske og bearbejde dine følelser. I terapi kan du arbejde med, hvordan du tænker om en situation – og det kan ofte være her, roden til din oplevelse af ensomhed ligger. Du kan kontakte mig Book tid Foreninger i Danmark Der er flere foreninger i Danmark, der arbejder med at bekæmpe ensomhed og skabe fællesskaber: Folkebevægelsen mod Ensomhed (https://modensomhed.dk/) En sammenslutning af over 85 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, der arbejder for at bekæmpe ensomhed. Ældre Sagen (https://www.aeldresagen.dk/) Tilbyder rådgivning og aktiviteter for ældre, der føler sig ensomme. Sammen Mod Ensomhed (https://sammenmodensomhed.dk/) Et nationalt partnerskab