Har jeg angst?

Af Nina Bentzen

Hvad er angst?

At være utryg og urolig af og til er en naturlig del af at være menneske, men når uroen og ængstelsen tager over, fylder vores hverdag eller gør os handlingslammede i (objektivt set) ufarlige situationer, så er der tale om angst. Angst er en følelse, som mange af os kender alt for godt. Uanset om du er barn, teenager eller voksen, kan angst føles overvældende og skræmmende. Jeg vil her dykke ned i, hvad angst er, hvorfor den opstår, og hvordan vi bedst kan håndtere den i hverdagen. Angst kan vise sig på mange måder, både fysisk og psykisk. Nogle af de mest almindelige symptomer inkluderer hjertebanken, sveden, rysten, svimmelhed, åndenød og en følelse af uro eller panik. Måske kan de redskaber, og den indsigt, du får i denne blog, hjælpe dig med at finde ro og styrke i din hverdag.

Husk, du er ikke alene – hver 3. oplever angst i løbet af deres liv. Og angst er den hyppigst forekomne psykiske lidelse i befolkningen. Angst kan opstå af mange forskellige årsager, og det er ofte en kombination af genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer:

Genetik: Medfødt biologisk sårbarhed eller en historik med angstlidelser i familien kan øge risikoen for at udvikle angst.
Traumatiske oplevelser: Tab af en nærtstående, misbrug eller alvorlige ulykker, kan udløse angst.
Miljømæssige faktorer: Stressende livsbegivenheder som skilsmisse, arbejdsløshed eller økonomiske problemer kan også bidrage til udviklingen af angst.
Hjernens kemi: Ubalancer i hjernens kemiske stoffer, fx serotonin og adrenalin, kan spille en rolle i udviklingen af angst.

Hvordan føles og opleves angst?

Angst kan føles meget forskelligt fra person til person, men nogle almindelige symptomer kan inkludere:

Fysiske symptomer: Hjertebanken, trykken for brystet, åndenød, svimmelhed, sveden, og en følelse af varme eller kulde.
Psykiske symptomer: Konstant bekymring, nervøsitet, anspændthed, og katastrofetanker om, at noget dårligt vil ske, overdrevet ønske om kontrol (OCD)
Adfærdsmæssige symptomer: Undgåelse af situationer, der kan udløse angst, og en konstant følelse af at være på vagt.

Hvad sker der i hjernen ved angst?

Angst er et resultat af, at vores ældste del af hjernen, kendt som reptilhjernen, tror, at vi er i livsfare. Denne del af hjernen inkluderer strukturer som amygdala, der spiller en central rolle i vores frygt- og stressreaktioner. Når du oplever et angstanfald er det en aktiveret amygdala. Den fungerer som en “alarmklokke” og sender signaler til resten af hjernen og kroppen om, at der er fare på færde. Amygdala reagerer på trusler, både reelle og imaginære. Selvom der ikke altid er en konkret fare, kan amygdala stadig udløse en intens angstreaktion.

Når amygdala aktiveres, sender den signaler til andre dele af hjernen og kroppen om at forberede sig på kamp eller flugt. Det sker ved, at amygdala sender besked til en anden del af hjernen som hedder ‘hypothalamus’, som frigiver adrenalin. Adrenalinen bliver derefter sendt ud i vores blod, og påvirker vores autonome nervesystem. Dette system styrer ufrivillige kropsfunktioner som hjertefrekvens og vejrtrækning.

Det autonome nervesystem inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi oplever, at vi er i fare, og gør os klar til kamp eller flugt. Omvendt er det parasympatiske nervesystem aktivt, når vi føler os sikre og afslappede. Når vores sympatiske nervesystem bliver aktiveret, sætter det gang i en masse processer i vores krop, med formålet at gøre os klar til at bruge en masse kræfter på enten at flygte eller kæmpe. Det er derfor, at vi får fysiske symptomer på angst fx hjertebanken.

Ved at lære lidt om, hvad der sker i hjernen, når vi oplever angst, kan vi bedre forstå, hvorfor vi føler og reagerer, som vi gør, og hvordan vi kan arbejde med disse reaktioner for at reducere angst.

Angst er altså en overaktiv amygdala, og man kan inddele aktiviteten i amygdala fx med disse farver/faser (kilde: Anette Prehn ”Hjernesmart”)

Gul: En vis uro, følelsesmæssig sårbarhed, let til tårer, føle os lidt i følelsesmæssig ubalance, lidt irritable eller lidt kede af det.
Rød: Kan gå meget i baglås, begynde at råbe højt, mærke panikken brede sig.
Sort: Nedsmeltning – oplevelse af fuld panik indeni.

De forskellige typer af angst

Angst er en naturlig reaktion på stress og kan være en hjælp i mange situationer. Men når angsten bliver overvældende og hæmmende, kan det udvikle sig til en angstlidelse. Her er en oversigt over de mest almindelige typer af angst:

Generaliseret Angst

Generaliseret angst er karakteriseret ved en vedvarende og overdreven bekymring over mange forskellige ting. Personer med denne type angst føler sig ofte konstant anspændte og bekymrede, hvilket kan påvirke deres daglige liv og velvære.

Panikangst

Panikangst indebærer pludselige og intense anfald af frygt og ubehag, ofte uden nogen åbenlys årsag. Disse anfald kan være meget skræmmende og kan føre til fysiske symptomer som hjertebanken, sved og svimmelhed. Et anfald af panikangst er ofte kortvarigt, men fordi det føles så voldsomt, kan frygten for, at det sker igen give angst – angst for angsten.

Fobier

En fobi er en intens frygt for en specifik ting eller situation, som normalt ikke udgør en reel fare fx araknofobi (frygt for edderkopper) og klaustrofobi (frygt for lukkede rum). Fobier kan begrænse en persons livskvalitet, hvis de undgår visse situationer eller steder.

Social Angst

Social angst, også kendt som socialfobi, er en intens frygt for sociale situationer, hvor man kan blive bedømt eller kritiseret af andre. Dette kan føre til undgåelse af sociale sammenkomster og kan påvirke ens evne til at fungere i dagligdagen.

Posttraumatisk Stress (PTSD)

PTSD kan opstå efter en traumatisk begivenhed, såsom en ulykke, krig eller voldtægt. Personer med PTSD kan opleve flashbacks, mareridt og alvorlig angst, som kan påvirke deres daglige liv – læs mere om det i min blog Traumer og PTSD.

Obsessiv-compulsiv lidelse (OCD)

OCD er karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede og påtrængende tanker, mens tvangshandlinger er gentagne handlinger, som personen føler sig tvunget til at udføre for at reducere angst.

Agorafobi

Agorafobi er frygten for steder eller situationer, hvor det kan være svært at undslippe eller få hjælp, hvis man får et panikanfald. Dette kan føre til, at personen undgår offentlige steder eller endda ikke forlader deres hjem.

Hvad kan man gøre for at håndtere angst?

Angst kan behandles effektivt med terapi og i svære tilfælde med en kombination af terapi og medicin. Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest effektive former for terapi til behandling af angstlidelser. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis angsten påvirker ens livskvalitet. Her er forslag til hvad du selv eller pårørende kan gøre:

Lær om Angst: Forståelse af, hvad angst er, og hvordan det påvirker dig, kan være det første skridt mod at håndtere det. Viden kan reducere frygt og give dig værktøjer til at tackle symptomerne.
Reducer Stress: Stress kan forværre angst. Prøv at finde måder at reducere stress i din hverdag, såsom at tage pauser, undgå overfyldte kalendere og prioritere tid til afslapning.
Vejrtrækningsteknikker: Enkle vejrtrækningsteknikker kan hjælpe med at berolige sindet og kroppen. Prøv dyb vejrtrækning, hvor du trækker vejret dybt ind gennem næsen og langsomt ud gennem munden. Ved angstanfald kan du evt. få hjælp af en pårørende, der trækker vejret sammen med dig – roligt og kontrolleret. Hold gerne øjenkontakt og evt. hold hinanden i hånden.
Motion: Regelmæssig motion kan frigive endorfiner, som forbedrer dit humør og reducerer angst. Selv en kort daglig gåtur kan gøre en stor forskel.
Mindfulness og Meditation: Mindfulness og meditation kan hjælpe dig med at forblive forankret i nuet og reducere bekymringer om fremtiden. Prøv at afsætte tid hver dag til at meditere eller praktisere mindfulness.
Sund Livsstil: En sund livsstil kan have en positiv indvirkning på din mentale sundhed. Sørg for at få nok søvn, spis en balanceret kost, og undgå stimulanser, der kan forværre angst.
Tal med Nogen: Det er vigtigt ikke at gå med angsten alene. Tal med venner, familie eller en terapeut om dine følelser. Hvis du deler dine bekymringer, kan det lette byrden og give dig nye perspektiver.
Sæt Realistiske Mål: Især ved generaliseret angst og OCD – Sæt små, opnåelige mål for dig selv hver dag. Dette kan hjælpe med at opbygge selvtillid og reducere følelsen af overvældelse.
Undgå Undgåelse: Selvom det kan være fristende at undgå situationer, der udløser angst, kan det forværre problemet på lang sigt. Prøv gradvist at udsætte dig selv for disse situationer i et kontrolleret tempo – gerne med hjælp fra en terapeut.
Søg Professionel Hjælp: Hvis angsten bliver for overvældende, kan det være nødvendigt at søge hjælp fra en terapeut. Terapi kan være meget effektivt til at behandle angst.

SPØRG DIG SELV – HVAD ER DET VÆRSTE, DER KAN SKE? – OG VIL JEG KUNNE HÅNDTERE DET, HVIS DET SKER?

Pårørende til en med angstanfald

Vær rolig: Din ro i situationen smitter og kan være med til at dæmpe angsten.
Angstanfaldet går over igen: Gør personen opmærksom på, at det går over igen, og at det ikke er farligt – selv om det føles voldsomt.
Vurder på skala: Spørg personen med angst om at sætte tal på, hvor voldsom den er fx fra 1-10 (dette kan også hjælpe dig med at sammenligne næste gang, der kommer et angstanfald).
Vejrtrækning: Hjælp med at opretholde en rolig vejrtrækning – træk vejret sammen og helt ned i maven. Hold gerne i hånden eller anden berøring, så personen kan mærke dig.
Flyt fokus – nænsomt: Hjælp personen med at flytte fokus i tankerne, det kan skabe en ro og i visse tilfælde lindre symptomerne.
Efter et angstanfald kan den angstfyldte føle skam over at være til besvær, her er det vigtigt at vise omsorg og forståelse.

Mit barn har angst

Det kan være en udfordrende og til tider overvældende rejse at have et barn, der kæmper med angst. Her kan du læse om hvilke symptomer børn med angst ofte udviser, hvordan du kan hjælpe det ængstelige barn – glem ikke at række ud i denne proces, det hjælper alle i familien at tale åbent om jeres situation.

At genkende angst hos dit barn kan være udfordrende, da symptomerne ofte kan variere. Her er nogle almindelige tegn på angst hos børn:

Fysiske Symptomer
- Mavesmerter eller hovedpine: Hyppige klager over ondt i maven eller hovedet uden en klar fysisk årsag.
- Hjertebanken: Barnet kan klage over, at hjertet banker hurtigt eller hårdt.
- Svedtendens: Overdreven sveden, især i stressede situationer.
Adfærdsmæssige Tegn
- Undgåelse: Barnet undgår bestemte situationer eller aktiviteter, som de tidligere har synes om.
- Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn, hyppige mareridt eller vågner ofte om natten.
- Overdreven bekymring: Konstant bekymring om fremtidige begivenheder eller katastrofer.
Følelsesmæssige Reaktioner
- Irritabilitet: Barnet kan blive let irriteret eller vred.
- Gråd eller tristhed: Hyppige episoder af gråd eller følelser af tristhed uden en åbenlys grund.
- Tilbagetrækning: Barnet trækker sig tilbage fra sociale aktiviteter og foretrækker at være alene.

Forslag til at hjælpe og berolige et ængsteligt barn:

Lyt aktivt: Når dit barn deler sine bekymringer, så lyt uden at afbryde. Bekræft deres følelser ved at sige ting som “Jeg kan se, at du er meget bekymret over dette”.
Fysisk kontakt: En krammer, at holde i hånden eller at ae dem på ryggen kan give en følelse af tryghed og ro.
Giv følelserne navne: Hjælp dit barn med at give deres følelser et navn. Fx kan de kalde deres angst for “bekymringsdjævlen” eller lign.. Dette kan gøre følelserne mindre skræmmende.
Dyb vejrtrækning: Lær dit barn simple vejrtrækningsteknikker. Fx at trække vejret dybt ind gennem næsen og puste langsomt ud gennem munden. Dette kan hjælpe med at reducere angst.
Skab en rolig rutine: En fast daglig rutine kan give dit barn en følelse af forudsigelighed og sikkerhed. Sørg for, at der er tid til afslapning og leg hver dag.
Forberedelse: Forbered dit barn på nye eller stressende situationer ved at tale om, hvad der vil ske.
Vær et roligt forbillede: Børn spejler ofte deres forældres adfærd. Hvis du selv forbliver rolig og fattet, vil dit barn også have lettere ved at finde ro.
Gradvis Eksponering – Små skridt: Hjælp dit barn med at konfrontere deres frygt gradvist. Start med mindre udfordringer og arbejd jer op til større. Anerkend og beløn dit barns mod, når de tager skridt mod at overvinde deres angst.
Søg Professionel Hjælp: Overvej at konsultere en børnepsykolog eller terapeut, der kan tilbyde specialiseret støtte og strategier.
Husk, at det vigtigste er at være tålmodig og forstående. Hver teknik kan tage tid at mestre, men med din støtte kan dit barn lære at håndtere sin angst bedre.

Skolevægring – Når Angst Holder Børn Hjemme

Skolevægring er en alvorlig form for angst, hvor barnet undgår at gå i skole. Det kan skyldes forskellige faktorer som mobning, præstationsangst eller sociale udfordringer. Tegn på skolevægring kan inkludere:

Fysiske klager: Hyppige mavesmerter eller hovedpine om morgenen.
Emotionelle udbrud: Gråd eller raserianfald ved tanken om at skulle i skole.
Forbedring i humør hjemme: Barnet virker gladere, når det får lov at blive hjemme.

Hvordan kan forældre hjælpe?

Forældre spiller en central rolle i at støtte deres barn gennem angst og skolevægring. Her er nogle måder, hvorpå forældre kan hjælpe:

Skab en åben dialog: Tal med dit barn om deres følelser og bekymringer. Lyt aktivt og vis empati.
Samarbejd med skolen: Involver lærere og PPR for at skabe et støttende skolemiljø.
Gradvis eksponering: Hjælp barnet med langsomt at vende tilbage til skolen ved at tage små skridt ad gangen.
Søg professionel hjælp: En terapeut kan tilbyde specialiseret støtte og strategier til at håndtere angst.

Angstforløb hos en Terapeut

Et terapeutisk forløb kan være en effektiv måde at hjælpe børn med angst. Terapeuter bruger forskellige metoder, fx kognitiv adfærdsterapi, for at hjælpe børn med at forstå og håndtere deres angst. Et typisk angstforløb hos en terapeut kan omfatte:

Indledende samtaler: For at forstå barnets specifikke udfordringer og behov.
Udvikling af strategier: Lære barnet teknikker til at håndtere angst, såsom afslapningsteknikker og eksponeringsterapi.
Løbende støtte: Regelmæssige sessioner for at følge op på barnets fremskridt og justere behandlingsplanen efter behov.
At forstå og håndtere børns angst kræver tid, tålmodighed og støtte fra både forældre og professionelle. Med den rette hjælp kan børn lære at overvinde deres angst og trives i deres daglige liv.

Læs mere om et angstbehandlingsforløb hos mig.

Gode Podcast om angst:

Til dig, der valgte at læse dette; Tak, for at du brugte din tid på dette skriv, jeg håber, det gav dig lidt til refleksion – Jeg ønsker dig en dejlig dag.