Ventesorg

Psykoterapi Om mig Om mig Faglige kurser og temadage Frivilligt arbejde Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Om mig Faglige kurser og temadage Frivilligt arbejde Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Ventesorg – hvad er ventesorg Af Nina Bentzen Ventesorg er en form for sorg, der opstår, mens man venter på at miste en, der er alvorligt syg eller døende. Det er en kompleks og ofte overset sorg, som kan ramme pårørende til personer med terminale sygdomme som ALS, demens, eller kræft. Ventesorgslignende symptomer kan også opstå i forbindelse med skilsmisse eller i utrygge relationer med utilregnelige mennesker. Ventesorg er ikke kun en følelse af tristhed og tab, men en blanding af mange forskellige følelser. Det kan være en følelse af håbløshed, angst, vrede, og endda lettelse. Disse følelser kan være svære at håndtere, især når man samtidig skal tage sig af en syg person. Ventesorg ved alvorlig sygdom er præget af vedvarende og konstante deltab i forhold til fremtiden, muligheder, funktioner og bevægelsesfrihed. Uvisheden og uroen kan føles som at løbe et maraton uden målstreg. ALS Demens Skilsmisse Utrygge relationer Terminal kræft Tomheden ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose) Pårørende til personer med ALS oplever ofte ventesorg, da sygdommen gradvist forværrer patientens tilstand. Det kan være hjerteskærende at se en elsket langsomt miste evnen til at bevæge sig og kommunikere. Pårørende til personer med ALS kan føle en dyb magtesløshed, da sygdommen gradvist forværrer patientens tilstand. Det kan være frustrerende at se en elsket miste evnen til at bevæge sig og kommunikere, uden at kunne gøre noget for at stoppe det. Skyldfølelse kan opstå, når man føler, at man ikke gør nok for at hjælpe den syge. Vrede kan også være rettet mod sygdommen eller situationen, og nogle gange endda mod den syge selv, hvilket kan føre til skam. Demens Demenssygdomme som Alzheimers kan føre til ventesorg hos de pårørende, da den syge gradvist mister hukommelsen og personligheden ændres. Pårørende kan føle, at de mister personen, de kendte, længe før døden indtræffer. Demenssygdomme som Alzheimers medfører, at den syge gradvist mister hukommelsen og personligheden ændres. Dette kan føre til en dyb følelse af tab og ensomhed. Det kan være ekstremt frustrerende at håndtere de daglige udfordringer, som demens medfører. Magtesløshed kan opstå, når man ser den syge forværres, uden at kunne gøre noget for at stoppe det. Skilsmisse Ventesorgslignende symptomer kan også opstå i forbindelse med skilsmisse, især hvis forholdet har været præget af konflikter og usikkerhed. Sorgen over tabet af den fælles fremtid og de drømme, man havde sammen, kan være overvældende. Vrede kan opstå over de konflikter og den usikkerhed, der har ført til skilsmissen. Man kan føle sig svigtet af sin partner og samtidig føle skyld over, at forholdet ikke lykkedes. Disse følelser kan være svære at håndtere og kan føre til en dyb sorg. Når der er børn involveret i en skilsmisse, kan bekymringen for deres trivsel og fremtid være stor. Forældre kan føle en dyb sorg over, at deres børn skal opleve bruddet, og bekymringerne kan omfatte alt fra børnenes følelsesmæssige velbefindende til deres fremtidige relationer og skolegang. Forældre kan føle skyld over, at deres børn skal gennemgå en skilsmisse, og de kan føle et stort ansvar for at sikre, at børnene kommer godt igennem processen. Børn kan opleve en række følelser som sorg, vrede, skyld og angst. Det er vigtigt for forældrene at være opmærksomme på disse følelser og støtte børnene i at udtrykke dem. Forældre kan også bekymre sig om de praktiske aspekter af børnenes liv, såsom bopæl, samvær og økonomisk støtte. Det er vigtigt at have klare aftaler og samarbejde for at sikre børnenes trivsel. Utrygge relationer med utilregnelige mennesker At være i en relation med en person, der er utilregnelig, kan føre til ventesorgslignende symptomer. Man kan føle sig fanget i en konstant tilstand af usikkerhed og frygt for, hvad fremtiden bringer. Man kan føle sig fanget i en situation, hvor man aldrig ved, hvad der vil ske næste gang. Vrede kan opstå over den manglende stabilitet og forudsigelighed i relationen. Frustration kan være en konstant følgesvend, når man forsøger at navigere i en uforudsigelig hverdag. At være pårørende til en narcissistisk person kan være særligt udfordrende. Narcissistiske forældre eller partnere har ofte en adfærd, der er præget af selvoptagethed, mangel på empati og en tendens til at manipulere og kontrollere deres omgivelser. Narcissistiske personer kan bruge skyld og skam til at manipulere deres pårørende. De kan få deres pårørende til at føle, at de aldrig gør noget godt nok, og at de er ansvarlige for narcissistens følelser og velbefindende. Når man er nødt til at sige farvel til en narcissistisk relation for at beskytte sig selv, kan man føle en dyb skyld og skam. Det kan være svært at bryde fri fra en relation, hvor man konstant er blevet gjort ansvarlig for den andens følelser og problemer. Det er vigtigt at huske, at det er nødvendigt at beskytte sig selv og sætte grænser for at kunne leve et sundt og balanceret liv. Når man endelig bryder fri fra en narcissistisk relation, kan man opleve en stor lettelse og glæde ved at kunne trække vejret frit igen. Det kan føles som en byrde, der er løftet fra ens skuldre, og man kan begynde at genfinde sit værd og grundfølelse af at være god nok som man er. Dette kan være en vigtig del af helingsprocessen og hjælpe en med at finde tilbage til sig selv. Samtidig med lettelsen kan der også være en dyb sorg over den tabte kærlighed og de bristede illusioner. Det er vigtigt at give sig selv lov til at sørge over det, der er gået tabt, og anerkende de følelser, der følger med. Pårørende til terminale

Belastningsreaktioner

Psykoterapi Om mig Om mig Faglige kurser og temadage Frivilligt arbejde Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Om mig Faglige kurser og temadage Frivilligt arbejde Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Belastningsreaktioner – herunder depression og kronisk stress Af Nina Bentzen En belastningsreaktion kan opstå som reaktion på en ekstraordinær belastende begivenhed eller en svær livssituation. Det er en naturlig og menneskelig reaktion på udfordringer og pres. Belastningsreaktioner kan variere i intensitet og varighed og kan påvirke forskellige aspekter af en persons liv, herunder følelser, tanker og adfærd. Nogle almindelige belastningsreaktioner omfatter: Depression: Nedtrykthed, håbløshed og nedsat livsglæde. Vredesudbrud: Følelsen af irritation, frustration eller vrede over situationen. Kognitivt stress: Svært ved at koncentrere sig, hukommelsesproblemer og nedsat beslutningstagningsevne. Angstanfald: Bekymring, uro eller følelsen af konstant spænding. Depression – når tristheden ikke går væk Vi kender det alle sammen: de dage, hvor livet føles tungt. Hvor man ikke orker noget, og hvor verden mister sin farve. Det er helt almindeligt at have dårlige dage eller perioder, hvor man er ked af det, bekymret eller modløs. Måske har man mistet en man holder af, måske er der problemer i familien, eller måske har man bare haft en række udfordringer, der har drænet én. Men hvordan ved man, om det “bare” er en svær tid – eller om det er en depression? Hvad er depression? Depression er en psykisk lidelse, som påvirker både følelser, tanker, krop og adfærd. Det er ikke bare tristhed – det er en tilstand, hvor livsglæden gradvist forsvinder, og det, man plejede at holde af, føles meningsløst eller ligegyldigt. Depression er mere end en stemning. Den er gennemgribende. Og den sætter sig også i kroppen. Symptomer på depression For at kunne stille en egentlig depressionsdiagnose, skal symptomerne have varet i mindst to uger, og de skal påvirke ens dagligdag betydeligt. De mest almindelige symptomer er: Vedvarende tristhed eller tomhedsfølelse Mistet interesse i aktiviteter, man tidligere nød Træthed og lav energi – selv efter hvile Søvnproblemer – svært ved at falde i søvn eller sove for meget Ændret appetit – enten nedsat eller øget Nedsat selvværd og skyldfølelse Koncentrationsbesvær og tankemylder Psykomotorisk hæmning – man bliver langsommere i tanke og bevægelse Tankegang præget af håbløshed eller dødsønsker   Mild depression kan vise sig som et vedvarende trist eller træt grundhumør, hvor man stadig kan “fungere”, men man gør det på lavt blus. Det kan ligne udmattelse, stress eller en sorgreaktion, men forskellen er, at det ikke letter over tid. Svær depression er invaliderende. Man har måske svært ved at stå op, tage bad, handle ind – ting, der før var selvfølgelige. Nogle oplever en næsten fysisk smerte i kroppen, eller mister evnen til at mærke kærlighed og glæde. Her kan det blive nødvendigt med professionel behandling og – i nogle tilfælde – medicin. Depression eller bare en dårlig dag? Det er vigtigt at kende forskellen: Følelsesmæssig tilstand Varighed Evne til at fungere Karakter Dårlig dag Timer – 1-2 dage Man fungerer, men er trist/irriteret Svingende, forbigående Kærestesorg eller livskrise Uger – måneder Funktion påvirket, men med variation og trøst i støtte Følelser giver mening ift. hændelser Depression Min. 2 uger (ofte længere) Funktion markant nedsat Følelser opleves meningsløse, vedvarende, selvforstærkende Følelsesmæssig tilstand: Dårlig dag Varighed: Timer – 1-2 dage Evne til at fungere: Man fungerer, men er trist/irriteret Karakter: Svingende, forbigående   Følelsesmæssig tilstand: Kærestesorg eller livskrise Varighed: Uger – måneder Evne til at fungere: Funktion påvirket, men med variation og trøst i støtte Karakter: Følelser giver mening ift. hændelser   Følelsesmæssig tilstand: Depression Varighed: Min. 2 uger (ofte længere) Evne til at fungere: Funktion markant nedsat Karakter: Følelser opleves meningsløse, vedvarende, selvforstærkende Depression er ofte uden tydelig årsag – eller en reaktion, der står ubegribeligt stærkt i forhold til det, man har været igennem.   Hvad sker der i hjernen ved depression? Depression påvirker flere systemer i hjernen – især de områder, der styrer følelser, motivation og koncentration. Nogle af de vigtigste ændringer handler om: Nedsat aktivitet i belønningssystemet (dopamin): Det gør, at man ikke længere får glæde ud af ting, der før virkede. Forstyrret serotonin- og noradrenalinbalance: De påvirker stemningsleje, søvn og appetit. Øget stresshormon (kortisol): Langvarig stress kan ændre hjernens struktur og gøre os mere sårbare for depression. Hjernen er plastisk – det betyder, at den kan ændres igen gennem psykoterapi, relationer, fysisk aktivitet og evt. medicin. Hvis du genkender noget af det ovenstående, er du ikke alene. Mange kæmper med depression i stilhed. Men jo tidligere man griber ind, jo bedre. Hvad kan jeg gøre? Tal med nogen, du stoler på – bare det at sige det højt kan lette presset. Få hjælp – opsøg din læge, en psykolog eller psykoterapeut. Du behøver ikke have “det hele på plads” for at søge støtte. Hold fast i rytme og rutiner – spis, sov og bevæg dig, også når det føles meningsløst. Gå små ture – helst i dagslys. Lys og bevægelse har dokumenteret effekt på humøret. Vær blid ved dig selv. Depression er ikke dovenskab eller svaghed – det er en tilstand, der kræver omsorg, ikke skyld. Skriv ned: En dagbog over tanker og følelser kan skabe klarhed over, hvad du kæmper med – og om det udvikler sig.   Hvis du har det svært, er det vigtigt at vide, at depression kan behandles – og at der findes hjælp. Både samtaler, fællesskaber og nogle gange medicinsk støtte kan være afgørende skridt på vejen tilbage til dig selv. Depression er ikke “bare noget, du skal tage dig sammen til at komme ud af.” Det er en reel tilstand, men der findes veje ud – og du behøver ikke gå dem alene. Du kan evt lytte til denne for større indsigt: Hjernekassen på P1 – Depression

Lever du I et sundt forhold?

Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Lever du I et sundt forhold?​ Af Nina Bentzen Som terapeut har jeg ofte set, hvordan vores tidlige oplevelser og relationer kan forme vores valg af partnere og relationer som voksne. Mange af os er drevet af en længsel efter at reparere gamle sår og skabe en mere tryg situation og tilknytning. Dette kan føre til, at vi vælger partnere, som vi håber, vil ændre sig og blive den person, vi har brug for, at de skal være. Denne længsel efter forløsning og efter endelig at få det, vi engang ikke fik som børn, kan være en stærk drivkraft i vores partnervalg. Desværre kan det betyde, at vi ukritisk indleder usunde relationer, da vi genkender dynamikker fra vores opvækst. Herunder ser du eksempler på, hvordan usunde relationer kan manifestere sig på forskellige måder og påvirke de involverede parters mentale og følelsesmæssige velvære. Kontrollerende Relationer En partner, der konstant overvåger og kontrollerer den andens aktiviteter, venner, og endda tanker. Dette kan inkludere at tjekke telefoner, e-mails, og sociale medier uden tilladelse. fx: En person, der insisterer på at vide, hvor deres partner er på alle tidspunkter og bliver vred eller jaloux, hvis de ikke får øjeblikkelige svar. Medafhængige Relationer En relation, hvor den ene partner er overdrevent afhængig af den anden for følelsesmæssig støtte og validering, ofte på bekostning af deres egen selvstændighed og velvære. fx: En person, der føler, at de ikke kan træffe nogen beslutninger uden deres partners godkendelse og konstant søger deres bekræftelse. Narcissistiske Relationer En relation, hvor den ene partner har en overdreven følelse af egen betydning og mangler empati for den anden. De kan udnytte deres partner for egen fordel og ignorere deres behov og følelser. fx: En person, der konstant taler om sig selv og sine præstationer, mens de nedgør eller ignorerer deres partners følelser og behov. Manipulerende Relationer En relation, hvor den ene partner bruger manipulationsteknikker som skyldfølelse, trusler, eller følelsesmæssig afpresning for at få deres vilje. fx: En person, der truer med at forlade deres partner eller skade sig selv, hvis de ikke får, hvad de vil have. Emotionelt Ustabile Relationer En relation præget af hyppige og intense konflikter, hvor den ene eller begge partnere har svært ved at regulere deres følelser og ofte reagerer med vrede eller desperation. fx: En person, der skifter mellem at være ekstremt kærlig og ekstremt vred, hvilket skaber en uforudsigelig og ustabil atmosfære. Isolerende Relationer En relation, hvor den ene partner forsøger at isolere den anden fra venner, familie, og andre støttesystemer for at øge deres kontrol. fx: En person, der konstant kritiserer deres partners venner og familie og forsøger at forhindre dem i at have kontakt med dem.   Når man beskæftiger sig med usunde relationer, så involverer det ofte forskellige former for vold. Nedenfor kan du se forskellige eksempler på vold i parforholdet Forskellige former for vold i parforhold Fysisk Vold – fx Slag, spark, skub eller anden fysisk skade. Trusler om fysisk vold er også inkluderet. Psykisk Vold – fx Konstant kritik, ydmygelse, manipulation, og trusler. Gaslighting, hvor din partner får dig til at tvivle på din egen virkelighed, er en form for psykisk vold. Digital Vold – fx Overvågning af dine online aktiviteter, hacking af dine konti, eller chikane gennem sociale medier og beskeder. Seksuel Vold og Voldtægt – fx Tvang til seksuelle handlinger uden samtykke, seksuel ydmygelse, eller voldtægt. Stalking – fx Vedvarende og uønsket opmærksomhed, som at følge efter dig, sende uønskede beskeder, eller dukke op uanmeldt på din arbejdsplads eller hjem. Materiel Vold – fx Ødelæggelse af dine ejendele, som at smadre din telefon, rive dit tøj i stykker, eller ødelægge møbler. Økonomisk Vold – fx Kontrol over dine penge, forhindre dig i at arbejde, eller tage lån i dit navn uden din tilladelse. Hvordan kan jeg mærke, om jeg er i et usundt forhold? At identificere tegnene på en usund relation kan være afgørende for at beskytte ens mentale og følelsesmæssige velvære. Her er nogle almindelige tegn på, at man befinder sig i en usund relation: Kontrol og Manipulation – Din partner forsøger at kontrollere dine handlinger, beslutninger og sociale interaktioner fx insisterer vedkommende på at vide, hvor du er hele tiden, og hvem du er sammen med. Isolation – Din partner forsøger at isolere dig fra venner, familie og kolleger fx kritiserer personen dine venner og familie og opfordrer dig til at tilbringe al din tid med dem. Konstant Kritik og Nedgørelse – Din partner kritiserer dig konstant og får dig til at føle dig værdiløs eller utilstrækkelig fx de gør nar af dine præstationer eller udseende og får dig til at tvivle på dig selv. Manglende Respekt for Grænser – Din partner respekterer ikke dine personlige grænser og presser dig til at gøre ting, du ikke er komfortabel med, fx ignorerer vedkommende dine ønsker og behov og insisterer på deres egen måde. Følelsesmæssig Ustabilitet – Din partner har hyppige og uforudsigelige humørsvingninger, som skaber en ustabil og stressende atmosfære fx de kan være kærlige og omsorgsfulde det ene øjeblik og vrede og fjendtlige det næste. Skyldfølelse og Skam – Din partner får dig til at føle skyld eller skam for deres egne handlinger eller problemer fx beskylder personen dig for deres dårlige humør eller fejl og får dig til at føle, at det er din skyld. Trusler og Intimidation – Din partner bruger trusler eller intimidering for at få deres vilje, Fx truer vedkommende med utroskab, at forlade dig, skade sig selv eller dig, hvis du ikke gør, som de siger. Gaslighting – Din partner får dig til at tvivle på din egen virkelighedsopfattelse ved at benægte hændelser eller fordreje

Angst

Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Har jeg angst? Af Nina Bentzen Hvad er angst? At være utryg og urolig af og til er en naturlig del af at være menneske, men når uroen og ængstelsen tager over, fylder vores hverdag eller gør os handlingslammede i (objektivt set) ufarlige situationer, så er der tale om angst. Angst er en følelse, som mange af os kender alt for godt. Uanset om du er barn, teenager eller voksen, kan angst føles overvældende og skræmmende. Jeg vil her dykke ned i, hvad angst er, hvorfor den opstår, og hvordan vi bedst kan håndtere den i hverdagen. Angst kan vise sig på mange måder, både fysisk og psykisk. Nogle af de mest almindelige symptomer inkluderer hjertebanken, sveden, rysten, svimmelhed, åndenød og en følelse af uro eller panik. Måske kan de redskaber, og den indsigt, du får i denne blog, hjælpe dig med at finde ro og styrke i din hverdag. Husk, du er ikke alene – hver 3. oplever angst i løbet af deres liv. Og angst er den hyppigst forekomne psykiske lidelse i befolkningen. Angst kan opstå af mange forskellige årsager, og det er ofte en kombination af genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer: Genetik: Medfødt biologisk sårbarhed eller en historik med angstlidelser i familien kan øge risikoen for at udvikle angst. Traumatiske oplevelser: Tab af en nærtstående, misbrug eller alvorlige ulykker, kan udløse angst. Miljømæssige faktorer: Stressende livsbegivenheder som skilsmisse, arbejdsløshed eller økonomiske problemer kan også bidrage til udviklingen af angst. Hjernens kemi: Ubalancer i hjernens kemiske stoffer, fx serotonin og adrenalin, kan spille en rolle i udviklingen af angst.   Hvordan føles og opleves angst? Angst kan føles meget forskelligt fra person til person, men nogle almindelige symptomer kan inkludere: Fysiske symptomer: Hjertebanken, trykken for brystet, åndenød, svimmelhed, sveden, og en følelse af varme eller kulde. Psykiske symptomer: Konstant bekymring, nervøsitet, anspændthed, og katastrofetanker om, at noget dårligt vil ske, overdrevet ønske om kontrol (OCD) Adfærdsmæssige symptomer: Undgåelse af situationer, der kan udløse angst, og en konstant følelse af at være på vagt. Hvad sker der i hjernen ved angst? Angst er et resultat af, at vores ældste del af hjernen, kendt som reptilhjernen, tror, at vi er i livsfare. Denne del af hjernen inkluderer strukturer som amygdala, der spiller en central rolle i vores frygt- og stressreaktioner. Når du oplever et angstanfald er det en aktiveret amygdala. Den fungerer som en “alarmklokke” og sender signaler til resten af hjernen og kroppen om, at der er fare på færde. Amygdala reagerer på trusler, både reelle og imaginære. Selvom der ikke altid er en konkret fare, kan amygdala stadig udløse en intens angstreaktion. Når amygdala aktiveres, sender den signaler til andre dele af hjernen og kroppen om at forberede sig på kamp eller flugt. Det sker ved, at amygdala sender besked til en anden del af hjernen som hedder ‘hypothalamus’, som frigiver adrenalin. Adrenalinen bliver derefter sendt ud i vores blod, og påvirker vores autonome nervesystem. Dette system styrer ufrivillige kropsfunktioner som hjertefrekvens og vejrtrækning. Det autonome nervesystem inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi oplever, at vi er i fare, og gør os klar til kamp eller flugt. Omvendt er det parasympatiske nervesystem aktivt, når vi føler os sikre og afslappede. Når vores sympatiske nervesystem bliver aktiveret, sætter det gang i en masse processer i vores krop, med formålet at gøre os klar til at bruge en masse kræfter på enten at flygte eller kæmpe. Det er derfor, at vi får fysiske symptomer på angst fx hjertebanken. Ved at lære lidt om, hvad der sker i hjernen, når vi oplever angst, kan vi bedre forstå, hvorfor vi føler og reagerer, som vi gør, og hvordan vi kan arbejde med disse reaktioner for at reducere angst. Angst er altså en overaktiv amygdala, og man kan inddele aktiviteten i amygdala fx med disse farver/faser (kilde: Anette Prehn ”Hjernesmart”) Gul: En vis uro, følelsesmæssig sårbarhed, let til tårer, føle os lidt i følelsesmæssig ubalance, lidt irritable eller lidt kede af det. Rød: Kan gå meget i baglås, begynde at råbe højt, mærke panikken brede sig. Sort: Nedsmeltning – oplevelse af fuld panik indeni. De forskellige typer af angst Angst er en naturlig reaktion på stress og kan være en hjælp i mange situationer. Men når angsten bliver overvældende og hæmmende, kan det udvikle sig til en angstlidelse. Her er en oversigt over de mest almindelige typer af angst:   Generaliseret Angst Generaliseret angst er karakteriseret ved en vedvarende og overdreven bekymring over mange forskellige ting. Personer med denne type angst føler sig ofte konstant anspændte og bekymrede, hvilket kan påvirke deres daglige liv og velvære.   Panikangst Panikangst indebærer pludselige og intense anfald af frygt og ubehag, ofte uden nogen åbenlys årsag. Disse anfald kan være meget skræmmende og kan føre til fysiske symptomer som hjertebanken, sved og svimmelhed. Et anfald af panikangst er ofte kortvarigt, men fordi det føles så voldsomt, kan frygten for, at det sker igen give angst – angst for angsten.   Fobier En fobi er en intens frygt for en specifik ting eller situation, som normalt ikke udgør en reel fare fx araknofobi (frygt for edderkopper) og klaustrofobi (frygt for lukkede rum). Fobier kan begrænse en persons livskvalitet, hvis de undgår visse situationer eller steder.   Social Angst Social angst, også kendt som socialfobi, er en intens frygt for sociale situationer, hvor man kan blive bedømt eller kritiseret af andre. Dette kan føre til undgåelse af sociale sammenkomster og kan påvirke ens evne til at fungere i dagligdagen.   Posttraumatisk Stress (PTSD) PTSD kan

Tilknytning

Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Hvad er tilknytning? – hvilken betydning har det for dine relationer som voksen Af Nina Bentzen Tilknytning refererer til den dybe, følelsesmæssige forbindelse, der dannes mellem et barn og dets primære omsorgsperson(er) i de første spæde leveår. Denne forbindelse er afgørende for barnets psykologiske og følelsesmæssige velbefindende og danner grundlaget for senere relationer og sociale interaktioner. Ens tilknytningsstil har betydning for, hvordan vi agerer overfor vores søskende, venner og i arbejdsrelationer som voksne. Og særdeleshed hvordan vi opfører os i vores parforhold. Tilknytningsmønstre er nogle grundmønstre som vi har med os, der er skabt i interaktionen med vores første primære omsorgspersoner og de handler om, hvordan vi håndterer negative følelser i nære relationer. Vores tilknytningsmønstre bliver skabeloner i vores voksne liv for, hvordan vi opfatter andre i relation til os, og de forventninger vi har til håndtering og mestring af negative følelser. Tilknytningsteorien blev introduceret af psykologen John Bowlby og senere udforsket gennem forsøg af Mary Ainsworth. Kort fortalt så handler den om, at kvaliteten af de følelsesmæssige bånd, vi danner i den helt tidlige barndom, har betydning for alle vores nære relationer igennem hele livet. Jeg vil her beskrive de fire tilknytningsstile, som John Bowlby og Mary Ainsworth arbejdede med i deres studier. De Fire Tilknytningsstile Tryg tilknytning – ca. 60-70% af befolkningen Kendetegn ved trygt tilknyttede personer: Møder verden med tillid Har tillid til sig selv og et positivt selvbillede Er okay med at være alene Udviser naturlig handlekraft Kan opsøge følelsesmæssig støtte i svære perioder Har en effektiv følelses- og selvregulering Komfortabel med at være i tætte relationer med andre Kan være i og vise sårbarhed overfor andre Kan håndtere forandringer og udforsker gerne nye muligheder i livet Læs mere Børn med en tryg tilknytning føler sig trygge og beskyttede af deres omsorgspersoner. De har et erfaringsgrundlag, der bygger på, at ”når jeg er ked af det og viser det, så kommer min omsorgsperson og trøster mig”. Deres omsorgsperson er en tryg base. Barnet udforsker nysgerrigt verden og føler tryghed i at vende tilbage til omsorgspersonen for trøst og støtte, når de har brug for det. Og hvis det trygt tilknyttede barn bliver bange eller ked af det, så er omsorgspersonen en sikker havn, de kan søge trøst ved og blive trøstet af. Derved udvikler barnet evnen til at regulere deres egne negative følelser fx vrede, angst og tristhed. Barnet oplever omsorgspersonen som tilgængelig, og at ”hun er der for mig, hun ser mig og jeg kan dele mine behov og følelser med hende”. Det samspil i den spæde barndom giver barnet erfaringer i at regulere sine negative følelser, og at de følelser ikke er farlige, men en naturlig del af at være menneske. Et trygt tilknyttet barn fx i børnehaven er hurtig til at komme videre fra den negative følelse og komme tilbage i den gode leg. Denne tilknytningsstil skaber en solid base for sunde relationer senere i livet. Barnet udvikler et selvværd og en handlekraft af at blive mødt i sine behov på en tilstrækkelig nærværende måde. Barnet får en følelse af, at jeg er en, der er værd at trøste, når jeg er ked af det – jeg er værd at elske, jeg er værd at være sammen med, også når jeg har det svært. Omsorgspersonerne, der møder barnets behov på en tilstrækkelig nærværende måde, opbygger en tillid i barnet til at andre mennesker vil mig det godt – også når jeg har det svært og viser negative følelser. Det trygt tilknyttede barn oplever, at det er ufarligt at spørge andre om hjælp. Undvigende afvisende tilknytning – ca. 15-20% af befolkningen Kendetegn ved utrygt – undvigende afvisende – tilknyttede personer: Søger ikke hjælp og støtte hos andre Lav selvværd – kan kompenseres med selvtillid Ringe kontakt med egne følelser og svært ved at udtrykke egne behov og følelser Frygt for at binde sig Prioriterer uafhængighed Søger at være alene i stressfyldte og angstfrembringende situationer Kan tage afstand fra andre, når de har det svært eller viser negative følelser Har brug for meget tid til sig selv og egne interesser – i parforhold Bryder sig ikke om stor følelsesmæssig nærhed Kan have svært ved at vedligeholde relationer og forblive i et forhold Vigtigt ikke at miste kontrol over sig selv og sine følelser Læs mere Børn med undvigende tilknytning viser tendens til at undgå tæt kontakt med omsorgspersonen. De virker uafhængige og reagerer ikke stærkt på adskillelse. De viser ikke deres behov for trøst og omsorg. Vi kan ikke se på de børn, at de er stressede og ked af det ved fx adskillelse fra omsorgspersonen, men måles deres kortisolniveau, så vil det fremgå, at de er ligeså stressede ved adskillelse fra omsorgspersonen som de børn, der græder meget og viser deres behov tydeligt. For det undvigende afvisende tilknyttet barn vil den indre arbejdsmodel bære præg af visheden om, at ”hvis jeg skal være tæt på min omsorgsperson, så skal jeg ikke vise, at jeg er ked af det, vred eller bange – og det er bedst, hvis jeg klarer mig selv”. Dette skyldes, at barnet har lært i de tidlige leveår, at omsorgspersonen har svært ved at være med mig, når jeg viser, at jeg har det svært. Barnet tilpasser sit udtryk for sine behov – til ikke at vise dem. Denne strategi er effektiv, for det betyder, at barnet får lov til at være tættere på sin omsorgsperson, hvilket er livsnødvendigt for barnet. Dette er organiseret strategi, som barnet benytter sig af, og omsorgspersonens adfærd er forudsigelig, og derved kan barnet navigere efter det. Da barnet ikke viser sine negative følelser og ikke er trænet i at blive