Hvad er tilknytning?

– hvilken betydning har det for dine relationer som voksen

Af Nina Bentzen

Tilknytning refererer til den dybe, følelsesmæssige forbindelse, der dannes mellem et barn og dets primære omsorgsperson(er) i de første spæde leveår. Denne forbindelse er afgørende for barnets psykologiske og følelsesmæssige velbefindende og danner grundlaget for senere relationer og sociale interaktioner. Ens tilknytningsstil har betydning for, hvordan vi agerer overfor vores søskende, venner og i arbejdsrelationer som voksne. Og særdeleshed hvordan vi opfører os i vores parforhold.

Tilknytningsmønstre er nogle grundmønstre som vi har med os, der er skabt i interaktionen med vores første primære omsorgspersoner og de handler om, hvordan vi håndterer negative følelser i nære relationer. Vores tilknytningsmønstre bliver skabeloner i vores voksne liv for, hvordan vi opfatter andre i relation til os, og de forventninger vi har til håndtering og mestring af negative følelser.

Tilknytningsteorien blev introduceret af psykologen John Bowlby og senere udforsket gennem forsøg af Mary Ainsworth. Kort fortalt så handler den om, at kvaliteten af de følelsesmæssige bånd, vi danner i den helt tidlige barndom, har betydning for alle vores nære relationer igennem hele livet. Jeg vil her beskrive de fire tilknytningsstile, som John Bowlby og Mary Ainsworth arbejdede med i deres studier.

De Fire Tilknytningsstile

Tryg tilknytning – ca. 60-70% af befolkningen

Kendetegn ved trygt tilknyttede personer:

Møder verden med tillid
Har tillid til sig selv og et positivt selvbillede
Er okay med at være alene
Udviser naturlig handlekraft
Kan opsøge følelsesmæssig støtte i svære perioder
Har en effektiv følelses- og selvregulering
Komfortabel med at være i tætte relationer med andre
Kan være i og vise sårbarhed overfor andre
Kan håndtere forandringer og udforsker gerne nye muligheder i livet

Læs mere

Børn med en tryg tilknytning føler sig trygge og beskyttede af deres omsorgspersoner. De har et erfaringsgrundlag, der bygger på, at ”når jeg er ked af det og viser det, så kommer min omsorgsperson og trøster mig”. Deres omsorgsperson er en tryg base. Barnet udforsker nysgerrigt verden og føler tryghed i at vende tilbage til omsorgspersonen for trøst og støtte, når de har brug for det. Og hvis det trygt tilknyttede barn bliver bange eller ked af det, så er omsorgspersonen en sikker havn, de kan søge trøst ved og blive trøstet af. Derved udvikler barnet evnen til at regulere deres egne negative følelser fx vrede, angst og tristhed.

Barnet oplever omsorgspersonen som tilgængelig, og at ”hun er der for mig, hun ser mig og jeg kan dele mine behov og følelser med hende”. Det samspil i den spæde barndom giver barnet erfaringer i at regulere sine negative følelser, og at de følelser ikke er farlige, men en naturlig del af at være menneske. Et trygt tilknyttet barn fx i børnehaven er hurtig til at komme videre fra den negative følelse og komme tilbage i den gode leg. Denne tilknytningsstil skaber en solid base for sunde relationer senere i livet. Barnet udvikler et selvværd og en handlekraft af at blive mødt i sine behov på en tilstrækkelig nærværende måde.

Barnet får en følelse af, at jeg er en, der er værd at trøste, når jeg er ked af det – jeg er værd at elske, jeg er værd at være sammen med, også når jeg har det svært. Omsorgspersonerne, der møder barnets behov på en tilstrækkelig nærværende måde, opbygger en tillid i barnet til at andre mennesker vil mig det godt – også når jeg har det svært og viser negative følelser. Det trygt tilknyttede barn oplever, at det er ufarligt at spørge andre om hjælp.

Undvigende afvisende tilknytning – ca. 15-20% af befolkningen

Kendetegn ved utrygt – undvigende afvisende – tilknyttede personer:

Søger ikke hjælp og støtte hos andre
Lav selvværd – kan kompenseres med selvtillid
Ringe kontakt med egne følelser og svært ved at udtrykke egne behov og følelser
Frygt for at binde sig
Prioriterer uafhængighed
Søger at være alene i stressfyldte og angstfrembringende situationer
Kan tage afstand fra andre, når de har det svært eller viser negative følelser
Har brug for meget tid til sig selv og egne interesser – i parforhold
Bryder sig ikke om stor følelsesmæssig nærhed
Kan have svært ved at vedligeholde relationer og forblive i et forhold
Vigtigt ikke at miste kontrol over sig selv og sine følelser

Læs mere

Børn med undvigende tilknytning viser tendens til at undgå tæt kontakt med omsorgspersonen. De virker uafhængige og reagerer ikke stærkt på adskillelse. De viser ikke deres behov for trøst og omsorg. Vi kan ikke se på de børn, at de er stressede og ked af det ved fx adskillelse fra omsorgspersonen, men måles deres kortisolniveau, så vil det fremgå, at de er ligeså stressede ved adskillelse fra omsorgspersonen som de børn, der græder meget og viser deres behov tydeligt. For det undvigende afvisende tilknyttet barn vil den indre arbejdsmodel bære præg af visheden om, at ”hvis jeg skal være tæt på min omsorgsperson, så skal jeg ikke vise, at jeg er ked af det, vred eller bange – og det er bedst, hvis jeg klarer mig selv”.

Dette skyldes, at barnet har lært i de tidlige leveår, at omsorgspersonen har svært ved at være med mig, når jeg viser, at jeg har det svært. Barnet tilpasser sit udtryk for sine behov – til ikke at vise dem. Denne strategi er effektiv, for det betyder, at barnet får lov til at være tættere på sin omsorgsperson, hvilket er livsnødvendigt for barnet. Dette er organiseret strategi, som barnet benytter sig af, og omsorgspersonens adfærd er forudsigelig, og derved kan barnet navigere efter det.

Da barnet ikke viser sine negative følelser og ikke er trænet i at blive mødt tilstrækkeligt nærværende i de svære følelser, bliver barnet mindre effektiv til at håndtere negative følelser i relationer fremadrettet, og konfliktløsning bliver sværere. Barnet får en tidlig erfaring af, at deres behov ikke blev pålideligt opfyldt, og at omsorgspersonerne ikke har kunnet udgøre en sikker havn, som barnet kunne søge trøst og omsorg ved, når det var i svære følelser.

Et undvigende afvisende tilknyttet barn vil forsøge at løse sine konflikter selv og vil fx i børnehaven ikke tilkalde en voksen ved konflikter med de andre børn. Det kan betyde, at konflikterne bliver voldsommere, og disse børn vil have svært ved at komme ud af de negative følelser – de kan fylde meget i hverdagen.

Børnene har øget risiko for depressive tendenser og social tilbagetrækning – deres oplevelse af at svære følelser og problemer i livet, skal jeg klare selv, kan føre til en oplevelse af ensomhed. Man kan føle sig overladt til sig selv, og at man er ikke værd at være sammen med, når man har det svært, hvilket kan resultere i en tilbageholdenhed med at søge og indgå i nære relationer senere i livet.

Ængstelig-Ambivalent modstandspræget tilknytning – ca. 10-15% af befolkningen

Kendetegn ved utrygt – ængstelig ambivalent modstandspræget – tilknyttede personer:

Har det yderst svært med afsked, separation eller afvisning
Kan ikke regulere eller berolige sig selv
Giver for at få noget tilbage og er meget optaget af retfærdighed
Svært ved at sætte grænser
Har svært ved at være alene og kan klynge sig til andre
Holder øje med andre og kan gruble og bekymre sig en del
Frygter at blive forladt og bliver nemt jaloux
Orienterer sig mod andres behov og har svært ved at udtrykke egne
Udviser et umætteligt behov for omsorg og nærhed, kombineret med stor frygt for at miste
Føler mistillid og ofte vrede og trang til at anklage andre
Kan ”please” andre for at få det, man gerne selv vil have og for at andre skal holde af dem
Kan blive meget vred, oprevet, såret og urolig, når de oplever, at fx partneren ikke indfrier deres forventninger.
Har et stort behov for bekræftelse og anerkendelse uden rigtig at kunne tage det ind

Læs mere

Børn med ængstelig-ambivalent tilknytning søger intensiv kontakt og er ofte bange for adskillelse. De kan vise ambivalente følelser over for deres omsorgsperson og kan have svært ved at finde trøst, selv når den tilbydes. De har ikke mange strategier til at trøste sig selv, når omsorgspersonen er væk. Barnet har svært ved at bruge omsorgspersonen effektivt til at nedregulere de negative følelser, selv når omsorgspersonen kommer tilbage – så deres gråd kan stå på i lang tid.

Barnet kan skubbe omsorgspersonen væk for så at blive ked af det igen – det negative kan køre i lang tid. Omsorgspersoner, der er svingende i deres sensitive omsorg, kan frembringe disse strategier hos et barn. Barnets ønske er jo at opnå en nær kontakt, og det har lært, at ved at optimere og booste deres behov for omsorg, så kan det fange omsorgspersonernes opmærksomhed. Da den ellers ville være svingende.

Det er, som om børnene søger en omsorgsperson, der ikke rigtig er der, selvom vedkommende er fysisk til stede. Omsorgspersonen har været inkonsistent i sin måde at besvare barnets behov på. Nogle gange reagerer vedkommende støttende og lyttende overfor barnets behov, andre gange forstår man ikke barnet. Omsorgsgiver kan ikke rumme de behov barnet har, og kan ikke håndtere dets behov for selvstændighed. Undersøgelser af relationen mellem ambivalent tilknyttede børn og deres omsorgspersoner viser, at samspillet i høj grad er baseret på omsorgspersonens behov. Konsekvensen er, at man som barn ikke har tillid til, at forælderen altid er der, og barnet kan ikke forudsige forældrenes reaktion.

Den strategi, der fungerede som barn, er ikke hensigtsmæssig som voksen. Den ængsteligt ambivalent tilknyttede person kan som voksen klæbe sig til andre, og længes efter bekræftelse. De kan også nærmest næres af konflikter, for så véd de, at relationen er opretholdt. Personen kan være overopmærksom på ting, der kan tolkes som en afvisning og bliver hurtigt jaloux.

Desorganiseret tilknytning – ca. 2-5% af befolkningen

Kendetegn ved utrygt – desorganiseret – tilknyttede personer:

Manglende selvværd og dårligt billede af sig selv og andre
Søger ekstrem nærhed eller ekstrem afstand uden mellemvej
Ubevidst modstand mod at danne sikre tilknytninger på grund af tillidsproblemer – kan ofte selv sabotere tætte relationer
Har meget svært ved at vise sårbarhed
Frygt for at blive forladt
Store vanskeligheder med følelsesmæssig regulering
Utrygge overfor andres intentioner
Ønsker nære relationer, men oplever dem som stressende
Skrige efter deres omsorgsperson og derefter trække sig væk, når omsorgspersonen reagerer

Læs mere

Det desorganiserede mønster er markant anderledes end de foregående tre, da barnet netop ikke kan danne en organiseret strategi for kontakten med omsorgspersonerne. Børn med et desorganiseret tilknytningsmønster har ikke en fast strategi til at håndtere de negative følelser. Det er oftest børn fra et omsorgsmiljø, hvor man ikke har kunnet imødekomme barnets følelsesmæssige behov, og hvor barnet har et erfaringsgrundlag med ”fear without solution”, hvor den omsorgsperson, det kan søge trøst og hjælp hos måske også udgør en fare og er skræmmende for barnet (fx fysisk vold, seksuel adfærd, kraftig psykisk vold i form af latterliggørelse eller hånen) – eller også er den omsorgsperson selv skræmt fx er udsat for vold, så vedkommende ikke kan drage omsorg for barnet.

Det, et helt lille barn har brug for, er forudsigelighed i omsorgsmiljøet, og det er netop den forudsigelighed, der mangler i omsorgsmiljøet, der skaber den desorganiserede tilknytning. Det er oftest belastede familier med misbrugsproblemer eller psykisk sygdom, der ikke kan tilbyde det lille barn, den forudsigelighed som det har brug for. Det er yderst sjældent noget, forældre gør bevidst.

Omsorgspersonen reagerer på egne behov og ønsker, hvilket gør det svært for barnet at skabe mening i og forstå, hvad der førte til den skræmmende og misbrugende adfærd fra omsorgspersonens side. Barnet bliver meget fokuseret på omsorgspersonens sind og bliver dermed ikke trænet i at læse sine egne mentale tilstande. De bruger for meget tid på at skabe mening i deres omsorgspersons adfærd.

Barnet oplever en følelsesmæssig uløselig situation og kan have følelsen af, at ”jeg skal bruge dig for at overleve, men du er samtidig den, der truer min overlevelse”. Dette kan opstå som følge af uforudsigelig og potentielt skadelig omsorg fx ingen trøst eller negativ respons ved gråd. Børn med desorganiseret tilknytning kan opleve vanskeligheder med at regulere følelser og har store vanskeligheder med at udvikle sunde relationer. Man ser ofte svære psykiske lidelser og voldelig adfærd hos disse børn.

Veje til Vækst

Selvrefleksion: Forståelse af dine egne tilknytningsmønstre, er det første skridt. Reflekter over, hvordan dine tidligere erfaringer kan påvirke dine nuværende relationer.
Kommunikation: Åben og ærlig kommunikation er afgørende. Del dine følelser og bekymringer med din partner/nærmeste og skab et rum, hvor begge kan udtrykke sig frit.
Grænser og sårbarhed: Arbejd på at etablere klare grænser og vær åben for at være sårbar. Dette skaber et rum for gensidig tillid og forståelse.
Professionel støtte: Hvis du føler, at din tilknytningsstil skaber udfordringer i dine relationer, kan professionel støtte fra en terapeut være værdifuld. Terapi kan hjælpe med at udforske og ændre mønstre for at skabe mere tilfredsstillende relationer.

At forstå og arbejde med din tilknytningsstil er en vigtig rejse mod sundere og mere berigende kærlighedsrelationer. Dette er en proces, der kræver tålmodighed, selvrefleksion og åbenhed, men den kan føre til dyb personlig vækst og mere tilfredsstillende forbindelser.

Hvordan opfører personer med de forskellige tilknytningsmønstre sig i parforhold

Vores tilknytningsmønstre kommer tydeligst frem, når vi er udsat for følelsesmæssigt pres, så du vil kunne se dit mønster, når du er i konflikt eller utryg i en relation. Utrygt tilknyttede tiltrækker oftest utrygt tilknyttede i parforhold. Selv om du er utrygt tilknyttet, så kan du oparbejde et tillært trygt tilknyttet mønster gennem terapi.

Mænd og kvinder i voldelige parforhold har ofte oplevet en opvækst med vold, for det voksne menneske søger den ”tryghed”, som er genkendelig fra opvæksten – der vil ofte være mindst én med desorganiseret tilknytning i et sådant parforhold – da det er genkendeligt at søge trøst og omsorg det sted, hvor de også bliver mishandlet fx ved fysisk eller alvorlig psykisk vold.

Ængstelig-ambivalent tilknytning

En person med ambivalent tilknytning i et parforhold vil typisk opleve en række komplekse og modsatrettede følelser og reaktioner. Ambivalent tilknyttede personer har ofte svært ved at opretholde en stabil og sikker forbindelse til deres partner. Her er nogle karakteristiske træk ved en ambivalent tilknyttet persons reaktioner i et parforhold:

Intens følelsesmæssig angst: Ambivalent tilknyttede personer kan opleve intens angst og usikkerhed i forholdet. De er ofte bange for at blive forladt og har svært ved at stole på, at deres partner vil forblive engageret i forholdet.
Konstant behov for bekræftelse: Disse personer søger konstant bekræftelse og anerkendelse fra deres partner for at berolige deres usikkerhed. De kan føle sig utilstrækkelige og har brug for gentagne forsikringer om, at de er elsket og ønsket.
Vekslen mellem nærhed og distance: Ambivalent tilknyttede personer kan opleve en cyklus af ønske om nærhed og samtidig frygt for at blive for tæt på. Dette kan føre til en gentagen vekslen mellem at søge intimitet og trække sig væk for at undgå sårbarhed.
Overreaktion på konflikter: Konflikter kan udløse intense følelsesmæssige reaktioner hos ambivalent tilknyttede personer. De kan opleve en overdreven frygt for konflikter og kan have svært ved at håndtere dem konstruktivt.
Usikkerhed om egen værdi: Ambivalent tilknyttede personer kan have lav selvagtelse og tvivle på deres egen værdi. Dette kan føre til behovet for konstant bekræftelse fra partneren for at opretholde en følelse af egen værdighed.

For at forbedre et parforhold med en ambivalent tilknyttet person er det vigtigt at arbejde på at etablere en sikker og stabil forbindelse, skabe tydelige grænser og kommunikere åbent om følelser og behov. Parterapi eller individuel terapi kan også være en gavnlig tilgang for at håndtere og forstå de underliggende årsager til ambivalent tilknytning.

Undvigende tilknytning

En person med et undvigende tilknytningsmønster i et parforhold har typisk karakteristiske reaktioner og adfærdstræk, der afspejler deres tendens til at undgå for tætte og intime forbindelser. Her er nogle af de almindelige træk ved en person med undvigende tilknytning i et parforhold:

Følelsesmæssig distancering: Undvigende tilknyttet personer har en tendens til at skabe følelsesmæssig distancering i forholdet. De kan finde det udfordrende at åbne op og dele deres inderste følelser og tanker med deres partner.
Uafhængighed og selvstændighed: Disse individer sætter ofte stor pris på deres uafhængighed og selvstændighed. De kan føle sig ubehagelige eller begrænsede af for meget nærhed og kan derfor trække sig tilbage for at bevare deres personlige rum.
Undgåelse af forpligtelser: Personer med undvigende tilknytning kan være tilbageholdende med at forpligte sig til langsigtede forhold. De kan finde det svært at håndtere følelsesmæssig forpligtelse og engagement.
Minimering af betydningen af følelser: Undvigende tilknyttede personer har en tendens til at minimere eller undertrykke deres egne følelser. De kan betragte følelsesmæssig åbenhed som sårbarhed og kan søge væk fra at diskutere eller udforske følelser dybt.
Forsvarsmekanismer som undgåelse og distancering: Når der opstår konflikter eller følelsesmæssig intimitet, kan personer med undvigende tilknytning reagere ved at trække sig tilbage, undgå samtalen eller bruge distancerende adfærd som forsvarsmekanisme.
Svært ved at acceptere hjælp: Undvigende tilknyttede personer kan finde det udfordrende at acceptere eller søge hjælp fra deres partner, selv når de står over for svære situationer. De foretrækker ofte at håndtere tingene på egen hånd.

For at forbedre et parforhold med en person med undvigende tilknytning er det vigtigt at etablere en sikker og tillidsfuld atmosfære, hvor partneren føler sig respekteret og accepteret for deres behov for uafhængighed. Kommunikation om grænser og behov, samt at tage hensyn til partnerens ønske om rum, kan bidrage til at skabe en mere balanceret og tilfredsstillende relation. Terapi kan også være en nyttig ressource for at udforske og håndtere de underliggende årsager til undvigende tilknytning.

Gode Podcasts om tilknytningsmønstre:

Til dig, der valgte at læse dette; Tak, for at du brugte din tid på dette skriv, jeg håber, det gav dig lidt til refleksion – Jeg ønsker dig en dejlig dag.