Belastningsreaktioner
Psykoterapi Om mig Om mig Faglige kurser og temadage Frivilligt arbejde Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Om mig Faglige kurser og temadage Frivilligt arbejde Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks mm. Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Belastningsreaktioner – herunder depression og kronisk stress Af Nina Bentzen En belastningsreaktion kan opstå som reaktion på en ekstraordinær belastende begivenhed eller en svær livssituation. Det er en naturlig og menneskelig reaktion på udfordringer og pres. Belastningsreaktioner kan variere i intensitet og varighed og kan påvirke forskellige aspekter af en persons liv, herunder følelser, tanker og adfærd. Nogle almindelige belastningsreaktioner omfatter: Depression: Nedtrykthed, håbløshed og nedsat livsglæde. Vredesudbrud: Følelsen af irritation, frustration eller vrede over situationen. Kognitivt stress: Svært ved at koncentrere sig, hukommelsesproblemer og nedsat beslutningstagningsevne. Angstanfald: Bekymring, uro eller følelsen af konstant spænding. Depression – når tristheden ikke går væk Vi kender det alle sammen: de dage, hvor livet føles tungt. Hvor man ikke orker noget, og hvor verden mister sin farve. Det er helt almindeligt at have dårlige dage eller perioder, hvor man er ked af det, bekymret eller modløs. Måske har man mistet en man holder af, måske er der problemer i familien, eller måske har man bare haft en række udfordringer, der har drænet én. Men hvordan ved man, om det “bare” er en svær tid – eller om det er en depression? Hvad er depression? Depression er en psykisk lidelse, som påvirker både følelser, tanker, krop og adfærd. Det er ikke bare tristhed – det er en tilstand, hvor livsglæden gradvist forsvinder, og det, man plejede at holde af, føles meningsløst eller ligegyldigt. Depression er mere end en stemning. Den er gennemgribende. Og den sætter sig også i kroppen. Symptomer på depression For at kunne stille en egentlig depressionsdiagnose, skal symptomerne have varet i mindst to uger, og de skal påvirke ens dagligdag betydeligt. De mest almindelige symptomer er: Vedvarende tristhed eller tomhedsfølelse Mistet interesse i aktiviteter, man tidligere nød Træthed og lav energi – selv efter hvile Søvnproblemer – svært ved at falde i søvn eller sove for meget Ændret appetit – enten nedsat eller øget Nedsat selvværd og skyldfølelse Koncentrationsbesvær og tankemylder Psykomotorisk hæmning – man bliver langsommere i tanke og bevægelse Tankegang præget af håbløshed eller dødsønsker Mild depression kan vise sig som et vedvarende trist eller træt grundhumør, hvor man stadig kan “fungere”, men man gør det på lavt blus. Det kan ligne udmattelse, stress eller en sorgreaktion, men forskellen er, at det ikke letter over tid. Svær depression er invaliderende. Man har måske svært ved at stå op, tage bad, handle ind – ting, der før var selvfølgelige. Nogle oplever en næsten fysisk smerte i kroppen, eller mister evnen til at mærke kærlighed og glæde. Her kan det blive nødvendigt med professionel behandling og – i nogle tilfælde – medicin. Depression eller bare en dårlig dag? Det er vigtigt at kende forskellen: Følelsesmæssig tilstand Varighed Evne til at fungere Karakter Dårlig dag Timer – 1-2 dage Man fungerer, men er trist/irriteret Svingende, forbigående Kærestesorg eller livskrise Uger – måneder Funktion påvirket, men med variation og trøst i støtte Følelser giver mening ift. hændelser Depression Min. 2 uger (ofte længere) Funktion markant nedsat Følelser opleves meningsløse, vedvarende, selvforstærkende Følelsesmæssig tilstand: Dårlig dag Varighed: Timer – 1-2 dage Evne til at fungere: Man fungerer, men er trist/irriteret Karakter: Svingende, forbigående Følelsesmæssig tilstand: Kærestesorg eller livskrise Varighed: Uger – måneder Evne til at fungere: Funktion påvirket, men med variation og trøst i støtte Karakter: Følelser giver mening ift. hændelser Følelsesmæssig tilstand: Depression Varighed: Min. 2 uger (ofte længere) Evne til at fungere: Funktion markant nedsat Karakter: Følelser opleves meningsløse, vedvarende, selvforstærkende Depression er ofte uden tydelig årsag – eller en reaktion, der står ubegribeligt stærkt i forhold til det, man har været igennem. Hvad sker der i hjernen ved depression? Depression påvirker flere systemer i hjernen – især de områder, der styrer følelser, motivation og koncentration. Nogle af de vigtigste ændringer handler om: Nedsat aktivitet i belønningssystemet (dopamin): Det gør, at man ikke længere får glæde ud af ting, der før virkede. Forstyrret serotonin- og noradrenalinbalance: De påvirker stemningsleje, søvn og appetit. Øget stresshormon (kortisol): Langvarig stress kan ændre hjernens struktur og gøre os mere sårbare for depression. Hjernen er plastisk – det betyder, at den kan ændres igen gennem psykoterapi, relationer, fysisk aktivitet og evt. medicin. Hvis du genkender noget af det ovenstående, er du ikke alene. Mange kæmper med depression i stilhed. Men jo tidligere man griber ind, jo bedre. Hvad kan jeg gøre? Tal med nogen, du stoler på – bare det at sige det højt kan lette presset. Få hjælp – opsøg din læge, en psykolog eller psykoterapeut. Du behøver ikke have “det hele på plads” for at søge støtte. Hold fast i rytme og rutiner – spis, sov og bevæg dig, også når det føles meningsløst. Gå små ture – helst i dagslys. Lys og bevægelse har dokumenteret effekt på humøret. Vær blid ved dig selv. Depression er ikke dovenskab eller svaghed – det er en tilstand, der kræver omsorg, ikke skyld. Skriv ned: En dagbog over tanker og følelser kan skabe klarhed over, hvad du kæmper med – og om det udvikler sig. Hvis du har det svært, er det vigtigt at vide, at depression kan behandles – og at der findes hjælp. Både samtaler, fællesskaber og nogle gange medicinsk støtte kan være afgørende skridt på vejen tilbage til dig selv. Depression er ikke “bare noget, du skal tage dig sammen til at komme ud af.” Det er en reel tilstand, men der findes veje ud – og du behøver ikke gå dem alene. Du kan evt lytte til denne for større indsigt: Hjernekassen på P1 – Depression
Ensomhed
Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Psykoterapi Om mig Hvorfor vælge psykoterapi? Sådan arbejder jeg Behandling Individuel terapi Parterapi Børn, unge og trivsel Psykoedukation Forløb Terapeuten anbefaler Bøger Podcasts TED Talks Praktisk info Priser Privatlivspolitik Etiske retningslinjer Blog Ensom? Af Nina Bentzen Ensomhed er en kompleks og subjektiv oplevelse af isolation, tomhed eller adskillelse og det kan medføre negative følelser, som tristhed, angst, skam eller vrede. Ensomhed kan overordnet set opstå, når der er uoverensstemmelse mellem de sociale relationer en person har, og de relationer vedkommende ønsker sig eller har brug for. Grundfølelser, der aktiveres ved ensomhed: Tristhed: Følelsen af tab eller mangel på forbindelse kan føre til en dyb følelse af tristhed. Angst: Ensomhed kan udløse angst, især hvis personen føler sig usikker på, hvordan de skal skabe eller opretholde relationer. Skam: Nogle mennesker føler skam over deres ensomhed, hvilket kan forværre følelsen af isolation. Vrede: Der kan også opstå vrede, enten rettet mod sig selv eller andre, fordi den omsorg, støtte og kontakt der tilbydes kan opfattes som mangelfuld. Ensomhed kan påvirke både ens mentale og fysiske sundhed negativt, og det er vigtigt at finde måder at håndtere og reducere denne følelse på. Hvornår opstår ensomhed? Ensomhed kan ramme os alle på forskellige tidspunkter i livet, og kortvarig ensomhed er ganske ufarlig samt en naturlig del af at være menneske. Ensomhed opleves forskelligt fra person til person og kan opstå som respons på følgende: Relationelle traumer, fx hvis man mister nære relationer eller oplever udstødelse af betydningsfulde fællesskaber fx familien. Overgange i livet, fx skilsmisse, opsigelse fra job, flytning, børn flytter hjemmefra, tab af ægtefælle At leve i et dysfunktionelt forhold Ringe sociale færdigheder og lavt selvværd, fx at have svært ved at regulere sig selv eller at udtrykke sine følelser At man har svært ved at sætte grænser, fx siger ja til at hjælpe/deltage i aktiviteter, man egentlig ikke ønsker Mentale sundhedsudfordringer, fx angst, stress, depression Præstationspres, fx studerende, der trækker sig fra fællesskaber Fakta om ensomhed? Forskning viser, at langvarig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for vores helbred. En undersøgelse fra Syddansk Universitet har vist, at ensomhed og social isolation er forbundet med en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Ensomhed kan også påvirke vores mentale sundhed negativt, hvilket øger risikoen for depression og angst. En anden vigtig pointe fra forskningen er, at ensomhed ikke nødvendigvis handler om at være alene, men om følelsen af at mangle meningsfulde sociale relationer. Dette understreger vigtigheden af at arbejde med de underliggende følelsesmæssige og psykologiske faktorer, der bidrager til ensomhed. 19 % af unge 16-24-årige føler sig alvorligt ensomme – andelen er størst hos unge kvinder, hvor det er knap hver 4. unge kvinde, der føler sig svært ensom. 470.000 danskere i alderen 16 år og opefter oplever alvorlig ensomhed – det svarer til ca. 9,6 % af befolkningen Kortvarig ensomhed er helt normalt og ufarligt Langvarig ensomhed bevirker en stresstilstand i kroppen, som påvirker både fysisk sundhed og trivsel. Unge, der føler sig svært ensomme over længere tid, har bl.a. forhøjet risiko for depression, forhøjet blodtryk og søvnforstyrrelser Ensomhed er en følelse og afhænger af den enkeltes sociale behov – det handler mere om kvaliteten af ens relationer end om antallet Personer, der føler sig svært ensomme, lever i gennemsnit seks måneder kortere end personer, der ikke oplever svær ensomhed (Kilde: Ensomhed i Danmark, Lasgaard et. al., DEFACTUM, 2020, Danskernes Sundhed 2023, Den Nationale Sundhedsprofil, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2024) At være alene vs. at føle sig ensom At være alene og at føle sig ensom er to forskellige oplevelser. At være alene kan være en positiv og selvvalgt tilstand, hvor man nyder sit eget selskab og bruger tiden på selvrefleksion, hobbyer eller afslapning. Ensomhed derimod er en negativ oplevelse af isolation og mangel på meningsfulde relationer. For at arbejde med og ændre oplevelsen af at føle sig ensom, kan man: Selvrefleksion: Brug tid på at forstå dine følelser. Hvornår føler du dig ensom, og hvornår nyder du at være alene? Hvad udløser disse følelser? Opbyg meningsfulde relationer: Arbejd på at opbygge dybere forbindelser med mennesker omkring dig. Dette kan være gennem fælles interesser, frivilligt arbejde eller deltagelse i sociale aktiviteter. Vær tålmodig og selektiv: Det tager tid at opbygge nærende og sunde relationer og dem, du har bør plejes. Ikke alle relationer er støttende og gode, hav fokus på dine inderste værdier, behov og ønsker og plej de relationer, der er i overensstemmelse med det, og som giver dig glæde. Sæt grænser: Lær at sige nej til sociale forpligtelser, der ikke giver dig glæde, og fokuser på de relationer, der virkelig betyder noget for dig. Vær okay med at vælge mennesker, der ikke gør dig godt, fra. Egenomsorg: Brug tid på aktiviteter, der giver dig glæde og ro. Dette kan hjælpe med at reducere følelsen af ensomhed og øge din tilfredshed med at være alene. Sørg for at prioritere din fysiske og mentale sundhed ved at dyrke motion, spise sundt og tag dig tid til selvomsorg. Prøv noget nyt: Gå på opdagelse nye steder, opsøg lokale arrangementer og begivenheder. Måske åbner det for nye oplevelser og møder. Søg professionel hjælp: Hvis følelsen af ensomhed bliver overvældende, kan det være nyttigt at tale med en terapeut, der kan hjælpe dig med at udforske og bearbejde dine følelser. I terapi kan du arbejde med, hvordan du tænker om en situation – og det kan ofte være her, roden til din oplevelse af ensomhed ligger. Du kan kontakte mig Book tid Foreninger i Danmark Der er flere foreninger i Danmark, der arbejder med at bekæmpe ensomhed og skabe fællesskaber: Folkebevægelsen mod Ensomhed (https://modensomhed.dk/) En sammenslutning af over 85 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, der arbejder for at bekæmpe ensomhed. Ældre Sagen (https://www.aeldresagen.dk/) Tilbyder rådgivning og aktiviteter for ældre, der føler sig ensomme. Sammen Mod Ensomhed (https://sammenmodensomhed.dk/) Et nationalt partnerskab